Indbydende brunch hos Café Valentin

Brunch med friskpresset juice, smagfuld kaffe og en tallerken med forskellige oste, så er jeg hooked. Brunch er for mig det bedste måltid på dagen, og jeg bruger derfor ofte min lørdag i selskab med dette vidunder. I weekenden blev det Café Valentin, der fik lov at servere mig en indbydende og lækker brunch i Rungsted.

Jeg kan sagtens gå alene, hvis der ikke er andre, der gider med mig. Selvfølgelig tager jeg helst afsted, hvis jeg har selskab, men hvis ingen gider, så har jeg intet problem med at gøre det alene. Så tager jeg bare en god bog med i og kigger lidt i, låner en avis, eller sætter ørertelefonerne i ørerne, så det ligner, at jeg er optaget. Jeg er nogle gange endt i den situation, at mit nabobord er begyndt at snakke til mig. Det kan selvfølgelig være hyggeligt at snakke med fremmede en gang i mellem, men nogle gange vil man også bare gerne sidde alene og koble af alene.

Når komsi komsa, så tager jeg altså på brunch-besøg nærmest hver weekend – det kan ske, at jeg vælger en burger i ny og næ, men jeg er altså meget trofast overfor min morgenmad. I weekenden var jeg så heldig at få en smagfuld brunch i Rungsted hos Café Valentin. Det var super lækkert…. og hyggeligt…. Jeg havde fået lokket min lillebror med (som havde tømmermænd), men han var dog heldigvis til at snakke med, hehe. Specielt efter han havde fået en stor cola med masser af is. Stedet kan helt klart anbefales, hvis man også skulle have lyst til at prøve kræfter med en brunch der.

Og til jer derude, som en gang i mellem er bange for at gå alene ud og spise, så synes jeg helt klart, at I skal prøve det. Kast jer ud i det. I vil blive overrasket over hvor skønt det er!

Vi skrives!

 

morgenmad